Årsrapport 2007-2008
Indledning
Den største dag i det forgange skoleår var den svenske lyriker Thomas Tranströmers besøg på skolen den 21. november i anledning af Arena og vores udgivelse af Air Mail, en brevveksling mellem Tranströmer og hans ven og kollega, amerikaneren Robert Bly. Monica Tranströmer læste op af Tranströmers digte, Thorbjörn Schmidt, bogens redaktør, læste op af brevene og kritikeren Erik Skyum Nielsen introducerede til forfatterskabet.
Masterclass
Desværre endte det med et afslag. I et venligt brev fra kulturministeren fik vi at vide, at skolens treårige forsøgsprojekt med efteruddannelse af professionelle forfattere ikke sorterer under Kulturministeriet, men Kunstrådets Litteraturudvalg. Vi havde håbet at få penge fra Tipsmidlerne, men vores projekt kan, som kulturministeren udtrykker det, ikke ses isoleret fra den støtte, der i øvrigt ydes til efteruddannelse af forfattere, og som jo fordeles af Kunstrådets Litteraturudvalg. Altså må vi konkurrere om de samme midler, som blandt andet de to forfatterforeninger er afhængige af.
Det prøver vi at finde en løsning på i det kommende halvår.
Undervisning
Efterårssemestret bestod af 15 undervisningsuger inklusiv vores årlige introduktionsuge på Hald, forårssemestret af 20 uger inklusiv 4 ugers praktik. Dertil kommer 3 uger for afgangseleverne til afgangsevaluering og færdiggørelse af afgangsantologien.
Undervisningen foregår fremdeles mandage og tirsdage fra 9 til 16, derudover i forbindelse med forfatterbesøg, strukturforløb, manuskriptvejledning og diverse seminarer og studiekredse tillige onsdage.
Afgangselever
Forfatterskolens afgangsantologi blev præcenteret ved en oplæsning af eleverne på skolen den 15. september på skolen. Eleverne var Maja Lucas, Jens Peter Kaj Jensen, Katinka My Jones, Glenn Christian, Nassrin el Halawani og Shadi Angelina Bazeghi. I lighed med de foregående år blev holdet præsenteret med interviews og tekstuddrag henover sommeren i dagbladet Information, ligesom Dansklærerforeningens Forlag igen i år lavede et særoplag på 3.000 eksemplarer.
Skolens tutorordning
Skolens tutorordning, som omfatter elever afgået inden for de sidste to år og som giver disse elever 5.000 kr. til vejledning hos forfattere efter eget valg, har i indeværende år blandt andet Niels Frank og Camilla Christensen været brugt.
Bestyrelsen
Ved årsskiftet sagde bestyrelsen farvel til Helle Helle (udpeget af FOFU) og Tania Ørum (udpeget af et udvalg under Litteraturvidenskab og Institut for Nordisk Filologi). Især Tania Ørum skal have tusind tak for sin indsats, som formand for bestyrelsen i den turbulente periode med forhandlinger i Kulturministeriet om vores nye status på Finansloven lavede hun et kæmpe arbejde. Også Morten Hesseldahl (udpeget af Forlæggerforeningen) har forladt bestyrelsen, mens Anne-Marie Maj efter indstilling fra en enig bestyrelse af Kulturministeren har fået forlænget sit formandskab med yderligere fire år.
Bestyrelsen ser herefter ud som følger: Anne-Marie Mai (formand, udpeget af Kulturministeren), Camilla Christensen, Lars Bukdahl og Marianne Larsen (udpeget af FOFU), Marianne Stidsen (udpeget af Litt.vid og Nordisk), Sverre Rødahl (udpeget af Kulturministeriets rektorer), Charlotte Jørgensen (udpeget af Forlæggerforeningen) og Merete Pryds Helle (udpeget af lærergruppen). Som tilforordnet har Ida Marie Hede Berthelsen siddet med for eleverne.
På bestyrelsesmødet den 14. november blev budgettet for 2008 vedtaget. Den afgørende post var skolens studietur til Grønland, som vi igennem besparelser i 2007 og via støtte fra Kunstrådet havde muliggjort. På bestyrelsesmødet den 10. marts blev regnskabet for 2007 godkendt. Om skolens økonomi henvises til det afsluttende tillæg.
Lærergruppen
Pia Juul og Jeppe Brixvold stoppede på skolen pr. sommerferien. Til gengæld kom Mette Moestrup tilbage fra orlov. I efteråret havde vi kun 3 fastansatte lærere, vi mente, i stedet for at ansætte en ny, at det var bedre at prøve nogle ”føl” af, nemlig Adda Djørup, Jens Blendstrup og Thomas Boberg. Fra 1. januar blev Peter Adolphsen ansat. De to sidste i lærergruppen har været Lars Skinnebach og Merete Pryds Helle.
Da Mette Moestrup går ned på kvart tid til efteråret, vil Thomas Boberg og Pia Juul dele den anden kvarte tid som tekstlæsere.
Daglig ledelse
Merete Nissen fortsætter som administrator, undertegnede som rektor.
Efteråret 2007
Skoleåret begyndte fredag den 31. august. Her mødtes de nye elever med andetårseleverne. Som skolens rektor benyttede jeg lejligheden til at fortælle om skolens historie fra Poul Borums tid til nu, jeg gjorde rede for vores ledelsesstruktur og studieordning. Jeg snakkede noget om, hvad en kunstskole er for en størrelse, at vi langt mere arbejder med skabelsesproces over en lang horisont end med færdige produkter for øje. Eleverne blev præcenteret for efterårets undervisningsplan og introduceret til vores bibliotek.
I introduktionsugen på Hald Hovedgaard havde vi udover tekstlæsning, som med to timer pr. elev fylder temmelig godt, tirsdag besøg af Kirsten Thorup. Især hendes tre sidste romaner, Bonzai, Ingenmandsland og Mellemkrigstid, var genstand for samtale. Kirsten Thorup øste generøst af sine kunstneriske erfaringer og deltog onsdag i tekstlæsningen.
I løbet af efteråret havde alle elever to tekstlæsninger á tre timer. Det er flere tekstlæsninger end de foregående år, hvor andetårseleverne kun har haft én i løbet af efteråret. Intensiveringen er sket efter ønske fra såvel lærere som elever. De enkelte tekstlæsningsmoduler blev forestået af den faste lærerstab plus Adda Djørup, Jens Blendstrup, Thomas Boberg og undertegnede. I tilknytning til tekstlæsningerne var der oplæg af ca. 20 minutters varighed af såvel lærere som elever. Der har blandt andet været oplæg om Charles Bukowski, om tidsskrifterne Chain, OEI og Den blå port, en sammenligning af digte af Henrik Nordbrandt og Pablo Neruda, om foreningen AUX og lydkunst og om Hertha Müllers tale om ”den sande sætning” i Kongen takker og bukker.
Den individuelle manuskriptvejledning med tre á fire konsultationer henover året blev forestået af den faste lærergruppe plus undertegnede. Ordet ”manuskriptvejledning” er i virkeligheden temmelig vildledende, idet vi ofte i den individuelle konsultation, især med førsteårseleverne, sidder med ganske få sider, som vi til gengæld ser flere gange. Måske det ender med en kassation, eller måske det udvikler sig i en helt anden retning, end eleven oprindelig havde tænkt. I forbindelse med manuskriptvejledningen taler vi også om, hvad der kunne være interessant for eleven at læse.
I efterårets strukturforløb var der særskilte tilbud til prosaisterne henholdsvis lyrikerne. Merete Pryds Helle og undertegnede stod for prosaen, hvor vi med udgangspunkt i Steen Steensen Blichers En landsbydegns dagbog og William Faulkners Brølet og vreden talte om det lokales afsmitning på stemmen. Vi talte de to værkers komposition og fortælleforhold og perspektiverede især Faulkners måde at lave ”plamager” (eller ”ornamentering”) på med teori af Roland Barthes (Flaubert og sætningen og Virkelighedseffekten) og udvalgte godbidder af så forskellige forfattere som Nicolaj Gogol (Døde sjæle) og Gustav Flaubert (Madame Bovary), I.P. Jacobsen (Niels Lyhne), Marie Bregendahl (En dødsnat) og Martin A. Hansen (Midsommerfesten). Eleverne skrev efterfølgende de første ti sider af en mulig jeg-roman, hvor jeget skulle være forankret i et miljø, som jvnf. Blicher og Faulkner, skulle tegne stemmen. Det kom der nogle temmelig fremragende resultater ud af.
På Mette Moestrup og Lars Skinnebachs lyrikhold undersøgte de forholdet mellem natur og struktur i en række vidt forskellige værker fra 1800-tallet til nutiden og diskuterede, hvordan, hvorvidt, hvorfor og hvorfor ikke kan afbilde natur / være (som) natur / tage afstand fra natur. Under del-temaet blomster og frugter læste de tyske blomster-digte fra Novalis til Schwitters, Percy B. Shelleys Den følende blomst, Yoko Onos Grapefruit og Caroline Bergvalls Fig. Under del-temaet vand og krystaller, bløde og hårde strukturer, læste de Tranströmers Østersøer, Rosemarie Waldrops The relaxed Abalone or what-you-might-find og Ann Jäderlunds Natur fra Som en gång varit äng. Endelig arbejdede de med ”heteronym hyrdedigtning” ved læsning af Ferdando Pessoas At være virkelig.
I en række forløb, som vi under ét kaldte læsestrategier, og som handlede om, hvad vi som forfattere og dermed i en vis forstand menige læsere, egentlig skal have ud af at læse, når vi ikke har et pensum at forholde os til, som man har på f.eks. universitetet, havde vi inviteret Elisabeth Friis og Frank Kjørup fra Københavns Universitet og Birgitte Steffen Nielsen fra Århus Universitet.
Elisabeth Friis rapporterede, at hun havde arbejdet med fire forskellige indfaldsvinkler til litteraturlæsning – anvendt på såvel antikt som moderne stof. Den første vinkel var konstekstuelt bestemt, idet hun beskæftigede sig med mundtlig poesi og herunder hvilken rolle rytme, erindring og performativitet spiller for den arkaiske digter Archilochos og de homeriske sange. Den anden vinkel fra fragment-læsning generelt og eksemplificeret ved Sappho. Den tredje vinkel strategi søgte at afdække forholdet mellem mytestof og litteratur og udpegede allegorien og symbolets betydning i Ovids Forvandlingen (Orfeusmyte-sangen), og i moderne digtning, som hos Rainer Maria Rilke, Gérard de Nerval og Gottfried Benn. Endelig søgte den fjerde vinkel et fokus i den almindelige distinktion mellem motiv og tema eksemplificeret i tekster af bl.a. Johs. V. Jensen og Henrik Bjelke.
Frank Kjørup indførte eleverne i prosaens formelle virkemidler. Blandt hovedfelter var: 1. Forskellen mellem prosa og vers, herunder blandt andet. rytmens rolle i prosa, naturlig sprogrytme som ikke-metrisk rytme, 2. Sætningsopbygningens rytme og elementære gentagelsesfigurer i sammenhæng hermed. Alt sammen under stadig hensyntagen til spørgsmålet om den formelle kompositions rolle i forhold til tema, motiver, fortælling og hele den udsigelsesmæssige konstitution.
Birgitte Steffen Nielsen lavede et forløb om ”vidnelitteratur”, som hun definerede som ikke kun beretninger fra de mere eller mindre traumatiserede overlevende efter historiens folkemord, men også som en litteratur, ”der er optaget af at vidne om noget (en ting, en person, en hændelse, en livsform) inden dette noget er forsvundet. Altså jeget som et øjenvidne, der skriver ud fra en oplevelse af at være den eneste, der kan fortælle denne historie, og som må fortælle den, før der ikke længere er nogen til at fortælle den.” Som eksempel på den type tekst, blev der blandt andet læst følgende: Peter Seebergs Ting der måske forsvinder, Thomas Tranströmers Østersøer og Paul Celan.
I forlængelse af læsestrategierne havde forfatteren, musikeren og komponisten T.S. Høeg et par sessioner med lyttestrategier, ligesom maleren og lyrikeren Kaspar Kaum Bonnén havde det med se-på-billeder-strategier
Efteråret bød udover Kirsten Thorup på yderligere fire forfatterbesøg med Merete Pryds Helle som vært. Først den walesiske novellist Jo Mazelis i anledning af hendes første bog på dansk Forbuden frugt, dernæst italienske Magris i anledning af hans I blinde. Senere var Eske K. Mathisen og Ulla Ryum (med mundtlig fortælling og drama) på tapetet.
Det er efterhånden blevet en tradition, at Forfatterskolens elever deltager med oplæsninger i Trekantskområdets Litteraturfestival på Kolding Bibliotek i oktober. I år var fire elever af sted plus Christina Hesselholdt som gammel elev. Endvidere var andetårseleverne hen gennem efteråret værter ved fire torsdagsarrangementerne i Litteraturhaus. Af efterårets øvrige aktiviteter skal nævnes et besøg af 3. gere fra Bornholms Gymnasium og af Kolding Pædagogseminariums misbrugsvejlederuddannelse, hvor jeg i begge tilfælde fortalte om skolens historik, erfaringer og måde at undervise på, og hvor et par elever læste op. Jeg er meget tilfreds med, at Forfatterskolen i forbindelse med diverse skolers studieture til hovedstaden bliver brugt. Vores elever er stolte af at vise skolen frem og gæsterne synes virkelig at få noget ud af det.
Ved den årlige juleafslutning arrangeret af FOFU og Forfatterskolen i fællesskab var der som sædvanlig oplæsning ved årets debutanter blandt tidligere elever. Listen var lang i år med Allan Milter Jacobsen og Henriette Møller fra årgang 2000-02, Palle Sigsgaard fra 2001-03, Morten Søkilde fra 2002-04, Kristina Nya Glaffey fra 2003-05 og Jens Peter Kaj Jensen og Katinka My Jones fra 2005-07. Desværre var både Katrine Buchhave og Peder Frederik Jensen forhindret i at komme, til gengæld fik vi rådet bod på Lene Asps fravær sidste år.
Foråret 2008
I praktikperioden i januar arbejdede alle elever bortset fra tre med oversættelse. Eleverne arbejdede i grupper med tre i hver. Som tutorer var Martin Larsen indkaldt til gruppen som oversatte Ted Berringan, Peter Laugesen til gruppen som oversatte Bright Eyes, Camilla Christensen til gruppen som oversatte Tor Ulven og Claus Beck til gruppen som oversatte Kathrine Mansfield. En elev arbejdede med video og havde Pablo Llambias som tutor. Resultatet af praktikken blev præsenteret på skolen over to dage og var særdeles vellykket.
Såvel manuskriptvejledning som tekstlæsning blev varetaget af den faste lærerstab, Mette Moestrup, Lars Skinnebach, Peter Adolphsen, Merete Pryds Helle og Hans Otto Jørgensen.
Fremmødet lod indimellem meget tilbage at ønske. Det skyldes ikke kun forsømmelighed, for der blev virkelig arbejdet hårdt, også med større udbytte end så mange andre år, men det er ikke nemt at være ung. Der stilles store krav til den enkeltes mentale konstitution, blandt andet på grund af den vanskelige boligsituation, således har flere af eleverne praktisk talt i perioder været hjemløse, og der skal stadig mere erhvervsarbejde til som supplement til SUen.
Torben Knap indledte forårssemestret med et forløb, han kaldte Mennesket, sproget og verden. Torben Knap rapporterer: Den sproglige ytring er som tekst grundlaget for en stabilitet i dannelsen af moderne samfundsmæssige institutioner. I det såkaldt postmoderne samfund ser det ud som om, at symbolerne, som mennesket i første omgang anvendte i bestræbelsen på at udpege fænomener i den ikke-symbolske verden, har fået eget liv. Så megen tekst cirkulerer i den globale offentlighed, at det for en umiddelbar betragtning kunne virke som om, tekstlige ytringer alene forholder sig til verden ved at kommentere andre tekstlige ytringer i verden, Det synes ikke klngere muligt at forholde sig til verden selv.
Mette Moestrup havde i marts et forløb, hun kaldte steder og sprog, som på én gang var et selvstændigt forløb og en slags forberedelse til studieturen til Grønland. Forløbet var ikke teoretisk, men tog udgangspunkt i skønlitterære tekster. Vi arbejdede med nyere strømninger som stedsspecifitet, flersproglighed og postkolonialisme og antikolonialisme. Forløbet bestod af fire undervisningsgange og undervisningsformen var foredrag og plenumlæsning. De to hovednavne var den amerikanske digter og kritiker Juliana Spahr og den norsk-fransk-engelske multikunstner Caroline Bergvall. Sidstnævnte var også gæsteforelæser – og som en del af forløbet deltog eleverne i et offentligt arrangement med Bergvall på Litteraturhaus. Vi læste også værker af bl.a. Theresa Hak Kyung Cha og Lisa Kinn Kanae. Som en ekstrabonus kom forløbet til at inkludere en debat om køn og feminisme i forhold til ovennævnte strømninger.
Studieturen til Grønland, den længe planlagte og i 2007 udskudte, og også meget dyre, og studiekredsen var tilrettelagt af Lars Skinnebach og Mette Moestrup og den grønlandske digter og performencekunstner Jessie Kleemann. Tilsammen lavede de et virkelig godt arbejde.
Turen blev en skelsættende oplevelse for elevgruppen. Der blev, som det også var formålet, skabt mange kontakter mellem danske og grønlandske forfattere og kunstnere, som forhåbentlig vil udvikle sig til blivende netværk og danne grobund for fremtidige samarbejder. Studierejsen vil blive dokumenteret med et temanummer af Legenda om Grønland.
Det var af afgørende betydning for såvel studiekredsens som studierejsens succes, at Forfatterskolen indgik i et nært samarbejde med den herboende digter og performancekunstner Jessie Kleemann. Hun var bl.a. kontaktperson til den grønlandske forfatterforening, som både fagligt og økonomisk bidrog til det dansk-grønlandske møde i Nuuk.
Studiekredsen var tværæstetisk og havde fokus på grønlandsk samtidskunst og –litteratur. Der var dog også tilbageblik til traditionen samt historiske overblik. Det postkoloniale forhold mellem Danmark og Grønland var en rød tråd, ikke så meget teoretisk som i kraft af aktuelle værkers tematisering af problematikken.
Som optakt til forløbet var vi på Nationalmuseet, hvor vi fik en rundvisning i den grønlandske afdeling. Undervisningsformen var herefter foredrag og plenumdiskussioner. Først havde vi to foredrag om grønlandsk samtidskunst; det første ved kunstner og kunstkritiker Iben Salto, som introducerede os for værker af Julie Edel Hardenberg og Inuk Silis Høegh, som vi siden mødte i Nuuk. Herefter fremlagde kurator Tone Olaf Nielsen refleksioner over sin udstilling ”Rethinking Nordic Colonialism” - og åbnede for diskussion af termer som antikolonialisme og afkolonialisering. I næste runde af forløbet koncentrerede vi os om litteratur; først holdt lektor Kirsten Thisted et litteraturhistorisk foredrag om grønlandsk litteratur med vægt på nyere tid, og derefter fortalte Lars Skinnebach om Knud Rasmussen. I tredie afdeling af forløbet beskæftigede vi os med dokumentarfilm, idet ph. d. Erik Gant analyserede fremstillingen af grønlændere i ”Flugten fra Grønland” og ”Julehilsner til Grønland.” Som afslutning på forløbet fortalte Jessie Kleeman om egne værker – og optrådte med en live-performance, som gjorde gestus til maskedans.
Studierejsen havde tre ’strenge’: Workshops, feltarbejde og foredrag. Denne trestrengede arbejdsform gav plads til både koncentrerede kulturmøder og selvstændige elevprojekter. Følgende er en kronologisk fremstilling: Rejsen fandt sted fra d. 24.4. til d. 1. 5. 2008. På ankomstdagen torsdag - efter mellemlanding i Kangerlussaq – var eleverne på gåtur på egen hånd i Nuuk. Fredag fik vi rundvisning på Grønlands Nationalmuseum. Derefter havde vi workshop med grønlandske forfattere i Kulturhuset. Workshoppen bestod i tekstlæsninger af de danske elever henholdsvis de grønlandske forfatteres tekster, og foregik i en vis udstrækning bilingualt. Lørdagen var helliget feltarbejde, hvor eleverne arbejdede selvstændigt med interviews af bl.a. grønlandske rapmusikere og byplanlæggere. Søndag var der workshop med tekstlæsning i kulturhuset hele dagen. Mandag mødte vi kunstneren Julie Edel Hardenberg, som fortalte om sine projekter ”Den stille mangfoldighed” og ”Mønsterbrydere”, og om eftermiddagen fortsatte eleverne med deres feltarbejde – bl.a. interviewede nogle af dem Julie Edel Hardenberg. Tirsdag havde vi et romanseminar, planlagt i samarbejde med den grønlandske forfatterforening, med foredrag ved forfatter og formand for forfatterforeningen Hans Anthon Lynge samt lektor Karen Langgård. Om aftenen havde vi middag med forfatterforeningen. Onsdag mødte vi kunstneren Inuk Silis Høegh, som holdt foredrag om sine projekter ”Melting Barricades” og kulturprogrammet Kapuk.
(I parentes bemærket skal det nævnes, at der blev lavet to radioprogrammer til grønlandsk tv samt var et indslag i den grønlandske tv-avis om vores besøg i løbet af ugen.)
Som opsamling på forløbet var der afsat tid til plenumarbejde med det bilinguale dansk-grønlandske Legenda, hvor eleverne både var med til de redaktionelle diskussioner om tidsskriftets indhold og arbejdede videre med de tekster, som de påbegyndte i Nuuk. Legenda om Grønland udkommer ultimo marts 2009.
Til slut, efter elevernes eget valg, læste Jeppe Brixvold James Joyce, fra epifanierne over Portræt af kunstneren til Ulysseus og Finneganes Wake.
I maj udkom Legenda No. 7 med fransk poesi i udvalg og oversat af Merete Nissen. Som så mange gange før lavede Merete på vegne af skolen i samarbejde med Det Fransk Kulturinstitut i den anledning et oplæsningsarrangement med deltagelse af Jacques Jouet og Jean-Michel Espitallier plus de danske digtere Lars Skinnebach, Niels Frank, Pia Juul og Thomas Boberg.
Vores studietur til Sankt Petersborg i 2005 bærer stadig frugt. Således havde vi i juni besøg af Arkadii Dragomoschenko, Aleksandr Skidan og Dimitry Golynko, som læste op og diskuterede deres poesi på skolen sammen med deres danske kollegaer Peter Laugesen, Naja Marie Aidt og Katinka My Jones. Arrangementet blev til i samarbejde med Martin Glaz Serup og LitLive.
I februar havde vi besøg af Kirsten Delholm som introducerede til sin opsætning af Orfeu på Det Kongelige Teater, ligesom eleverne også var i Det kongelige og se forestillingen. Ligeledes i februar havde vi den i Sverige bosiddende peruvianske digter Roxana Crisolovo som gæst. Thomas Boberg ved samme lejlighed præsenterede den peruvianske digt-undergrundsbevægelse Kloak og en af dens hovedkræfter Domingo de Ramos.
Eleverne deltog for første gang i et velbesøgt arrangement med oplæsning og diskussion på Karen Blixen Museet. To elever var på Ikast-Brande Gymnasium og lave workshop, og endelig var seks elever som tekstforfattere involveret i januar-februar i et samarbejde med komponister fra Rytmisk Musik Konservatorium.
I anledning af forfatteren, tidligere forfatterskoleelev og -lærer Hans Erik Larsens alt for tidlige død blev der på skolen i maj holdt en mindehøjtidlighed. Hans Erik nåede akkurat ikke at opleve sin sidste bog udkomme. Men den blev der så læst op af, ligesom af andre af Hans Eriks værker og venners værker, blandt andet af Niels Frank, Morten Søndergaard, Christina Hesselholdt og Thomas Boberg.
Evaluering ved afgang og optagelse
Ved afgangsevalueringen deltog tre udefrakommende censorer, nemlig Bent Vinn Nielsen, Naja Marie Aidt og Niels Frank. Som sekundanter for lyrikerne deltog Lars Skinnebach og Mette Moestrup, mens prosaisterne blev sekunderet af Merete Pryds Helle og Peter Adolphsen.
Vi modtog i år 275 ansøgninger, en stigning i forhold til 2007 på ca. 50. Som udefrakommende censorer ved optagelsen deltog i år lyrikerne Lene Henningsen og Thomas Boberg. Vi optog i alt 9 elever.
Behandlingen af ansøgningerne er et stadig større problem, både administrativt og i forhold til den tid, det tager fra skolens undervisere. Derfor har vi vedtaget at forhøje taksten for behandling af hver ansøgning fra 200 til 400 kr., så vi kan købe os til såvel en studentermedhjælper som til afløsning af underviserne. Endvidere har vi besluttet at optage én skandinavisk elev pr. årgang. Simpelthen for at styrke det nordiske samarbejde. Derfor vil der fremover også blive indkaldt en censor fra Norge eller Sverige i forbindelse med optagelse.
Lille tillæg om skolens økonomi
Årsregnskabet for periode 1. januar–31. december 2007 udviste et overskud på 9.039 kr.
Bestyrelsen havde ved årets begyndelse budgetteret med et overskud på 20.000 kr. Resultatet må siges at være tilfredsstillende.
I stedet for studieturen til Grønland var skolen på den sædvanlige intro-tur til Hald Hovedgaard i efteråret 2007, hvilket gav en besparelse på 50.000 kr. Skolen udarbejdede kun ét nummer af skriftserien Legenda, hvorved en udgift på 28.000. blev udskudt til 2008. Udgifterne til kunststyrelsens lønudbetalinger og udgifter til konsulentbistand var heller ikke så dyre som forventet, en besparelse på 23.000 kr.
Der var hensat 150.000 kr til den udskudte studietur til Grønland. På den baggrund forventes et resultat for 2008 på niveau med indeværende års regnskab.
I marts investerede vi i ny teknologi, et længe næret ønske, til en værdi af i alt 25.000 kr.
Alt i alt skulle vi være i stand til at fastholde det nuværende aktivitetsniveau i undervisningen.
Hans Otto Jørgensen
12. juni 2008