Årsrapport 2006-2007
Indledning
Det har igen været et godt år på skolen. Med et stærkt engagement fra både elever og lærere. Efterårssemestret bestod af 15 ugers undervisning (incl. introduktionsugen på Hald) og forårssemestret af 20 uger (incl. fire ugers praktik). Dertil kommer 3 uger for afgangseleverne til afgangsevaluering og færdiggørelse af afgangsantologien.
Undervisningen foregår fremdeles mandag og tirsdag fra kl. 9 til 16, men derudover i forbindelse med forfatterbesøg, strukturforløb, manuskriptvejledning og diverse seminarer og studiekredse tillige ofte onsdag. Men eleverne synes alligevel både at få læst og skrevet, så vi har nok efterhånden ramt et passende aktivitetsniveau.
Afgangselever
Forfatterskolens Afgangsantologi blev præcenteret ved en oplæsning af eleverne på skolen den 9. september. Elverne var Malte Holm, Peder Fr. Jensen, Ea Jeppesen, Christina Hagen, Lars Bo Nørgaard, Martin Snoer Raaschou, Karin Toft og Peter-Clement Voetmann. Ved oplæsningen på skolen var der cirka 150 tilhørere, ved en oplæsning på Litteratur på Scenen i Århus ugen efter var der cirka 120. Publikum er interesseret, men avisernes kulturredaktører synes fremdeles ikke at fæstne sig ved denne årligt tilbagevendende begivenhed. Hverken antologien eller oplæsningerne bliver anmeldt.
Det bliver vi nødt til at gøre noget ved.
Men bortset fra det har afgangseleverne været efterspurgte. De blev i lighed med de foregående hold præcenteret med interviews og tekstuddrag henover sommeren i Berlingske Tidende, ligesom Dansklærerforeningens Forlag igen i år lavede et særoplag på 3.000 eksemplarer. Endvidere var afgangsholdet af kunstersammenslutningen Koloristerne inviteret til at deltage i gruppens 75 års jubilæum med oplæsning og tekster i kantaloget i februar. Nogle af elevernes deltog i et samarbejde mellem Roskilde Museum og Museet for Samtidskunst. Endelig lavede Dansklærerforeningen i marts et arrangement med oplæsning for foreningens medlemmer i Litteraturhaus.
Flere elever har deltaget i Peter Kaspersens projekt med læselyst. Peter Kaspersen rapporterede: ”Seks forfattere har afviklet besøg på fem gymnasier i København og Århus. Jeg skriver med vilje ikke at de har undervist, for ideen er at de gør noget andet end lærere plejer at gøre. De bruger fx de tekstlæsningsteknikker de har lært på Forfatterskolen, og som er mere rettet mod tekstproduktion end passiv reception, fx i form af opmærksomhed overfor det at finde det rette udtryk. De har også alle sat eleverne i gang med skriveøvelser som forener eleverfaringer med sproglig opmærksomhed. Og de har forholdt sig til elevernes tekster ”fra bladet” – noget der gennemgående imponerer eleverne meget, og som i øvrigt åbner for diskussioner mellem eleverne indbyrdes. Desuden har de medbragt bøger og tidsskrifter og givet eleverne viden om litteratur sådan som den skrives og bruges i konkrete miljøer i øjeblikket. Det sidste er vigtigt fordi gymnasieeleverne har en tendens til at mene at litteratur er noget der står i antologier og i øvrigt er skrevet i en fjern tid og på abstrakte steder.”
Dette giver et helt nyt perspektiv på Forfatterskolens arbejde. At vores praksis på den måde eksporteres. Man kunne næsten have haft lyst til at være en flue på væggen.
Legenda 6
I september udkom Forfatterskolens skriftserie med det sjette nummer af Legenda. Der er tale om en oversættelse af den persiske lyriker Forugh Farrokhzads efterladte digte Lad os tro på begyndelsen af en kold årstid. Forugh Farrokhzad blev født i Tehran i 1935 og døde ved en trafikulykke i 1967. Oversættelsen udspringer af Shadi Angelina Bazegis praktik, hvor hun under vejledning af Claus V Pedersen fra Carsten Niebuhr Instituttet påbegyndte arbejdet med Farrokhzads digte. Mette Moestrup har virket som kunstnerisk konsulent på udgivelsen. I øvrigt blev bogen præcenteret i forbindelse med forestillingen Restless Moon på Dansescenen, Øster Fælled Torv.
Skolens tutorordning
Skolens tutorordning, som omfatter elever afgået inden for de sidste to år og som giver disse elever 5.000 kr. til vejledning hos en forfatter efter eget valg, fungerer godt. I indeværende år har blandt andet Peer Hultberg, Christina Hesselholdt og Henning Mortensen været brugt.
Donation fra Inger Christensen
I november modtog vi en donation af bøger og især tidsskrifter fra Inger Christensen. Denne donation er i lighed med Poul Borum og Ulla Ryums donationer registreret med et mærke, så man kan se, den kommer fra Inger Christensen. Donationerne tilhører FOFU.
Bestyrelsen
Bestyrelsen har i det forgangne år set ud som følger: Anne-Marie Mai (formand, udpeget af Kulturministeren), Camilla Christensen , Lars Bukdahl (som suppleant for Per Aage Brandt) og Helle Helle (udpeget af FOFU), Tania Ørum (udpeget af et udvalg under Litteraturvidenskab og Institut for Nordisk Filologi), Morten Hesseldahl (udpeget af Forlæggerforeningen) og Sverre Rødahl (udpeget af Kulturministeriets rektorer). Som tilforordnet har Ida Marie Hede Berthelsen repræsenteret eleverne.
Bestyrelsen har blandt andet arbejdet med en udvidelse af skolens virke. Vi har haft møde med Klavs Nordstrand fra Kunststyrelsen og Jane Pade fra Kulturministeriet for om muligt at få et tilskud på 380.000 fra Tipsmidlerne til at iværksætte en masterclass for etablerede forfattere. Reaktionen fra Kulturministeriet var positiv, dog med det forbehold at vi også finder penge andre steder, hvorfor vi har søgt Danske Bank om sponsormidler.
Lærergruppen
Pablo Henrik Llambias er stoppet på skolen, ved kontraktudløb, Mette Moestrup har haft orlov, hvorfor sammensætningen af lærergruppen har set ud som følger: Jeppe Brixvold, Pia Juul og som de to nye Lars Skinnebach og Merete Pryds Helle.
Jeppe Brixvold stopper pr. sommerferien ved kontraktudløb, men det gør desværre også Pia Juul allerede efter sit andet år på skolen pr. 1. september. Vi har besluttet ikke at ansætte en ny fast lærer før pr. 1. januar 2008. Det betyder, at vi i efterårets tekstlæsning får mulighed for at lave en følordning, så nye lærere som timelønnede får mulighed for at snuse til skolen. Som føl har vi ansat Adda Djørup, Jens Blendstrup og Thomas Boberg.
Daglig ledelse
Merete Nissen fortsætter som administrator, Hans Otto Jørgensen som rektor.
Efteråret 2006
Skoleåret begyndte mandag den 4. september. Her mødtes de nye elever for første gang med andetsårseleverne. Som skolens rektor benyttede jeg lejligheden til at fortælle om skolens historie fra Poul Borums tid til nu, jeg gjorde rede for vores ledelsesstrutkur og studieordning og skitserede noget i retning af en pædagogik, som jo først og fremmest handler om samtalens kunst. Eleverne blev præcenteret for efterårets undervisningsplan og introduceret til vores bibliotek.
I introduktionsugen på Hald Hovedgaard havde vi i år udover tekstlæsning, som med 2 timer pr. elev fylder temmelig meget på skemaet, valgt at lade lærerne læse op af og fortælle om deres forfatterskaber. Det gjorde vi især, fordi vi havde to helt lærer med, Lars Skinnebach og Merete Pryds Helle.
I løbet af efteråret havde vi lidt flere tekstlæsninger end de foregående år. Således havde hver af de nye elever to á 3 timer, mens andetårseleverne havde én á 3 timer. Tekstlæsningsmodulerne blev varetaget af Merete Pryds Helle og Hans Otto Jørgensen, Lars Skinnebach og Hans Otto Jørgensen, Lars Skinnebach og Jeppe Brixvold. Dog havde også Pia Juul nogle få læsninger. Som sædvanlig lavede elverne i tilknytning til tekstlæsningerne et oplæg på ca. 20 minutters varighed om et værk (litterært eller fra anden kunst), som på en eller anden måde tangerede elevens eget arbejde.
Den individuelle manuskriptvejledning med tre á fire konsultationer henover året blev forestået primært af Jeppe Brixvold, Pia Juul og Hans Otto Jørgensen, men også både Merete Pryds Helle og Lars Skinnebach havde elever. Der var elevoplæg om bl.a. Blichers Sildig opvågnen, Henrik Mennés installationskunst, Michael Kviums udstilling på Aros, Tennessee Williams dramatik, Tor Ulvens Gravgaver, Kathrine Mansfields Havefesten og Jacques Lacans etik.
I efterårets strukturforløb var der som sædvanlig et særskilt tilbud til prosaister og et særskilt til lyrikere. Merete Pryds Helle og Jeppe Brixvold stod for prosaen, hvor man tog udgangspunkt i en læsning af Lawrence Durrells Alexandria Kvarteten. Værket er karakteriseret ved, at hver af de fire bøger har en særlig vinkel på den fortalte historie, som er forskudt i forhold til hinanden i fortællestemme og perspektiv. Der blev desuden læst en artikel af Sherry Lutz Zivley ”A Quartet that is a quartet”, om den musikalske kvartets indflydelse på romanen. Hver elev gennemgik en af kvartettens personer, og hvordan de bliver fortalt i de fire bøger, hvordan de ændrer sig alt efter perspektiv og fortællestemme. Dette blev udgangspunktet for elevernes egne tekster, hvor de skrev et prosaforløb, hvor perspektivet forskyder sig på forskellig måde i teksten.
Pia Juul og Lars Skinnebach stod for lyrikken, hvor man så nærmere på tre vidt forskellige struktureringsprincipper for en digtsamling: 1) læsning af St. St. Blichers Trækfuglene (1838) og Klaus Rifbjergs Voliere (1962), suppleret med uddrag fra Wallace Stevens’ Harmonium (1923), hvor forskellige menneske-, natur- og litteratursyn bliver kogt ned i et næsten identisk skrog, 2) læsning af Peter Laugesens Anarkotika (1975) som den åbne forms mulige revolutionære forestillinger, 3) læsning af den norske digter Steinar Opstads Synsverk (2002), hvor der øjensynligt ikke er et overordnet princip for struktur, men hvor til gengæld det enkelte digts intimitet og voldsomme patos måske peger på en særlig autencitet. Efterfølgende fik eleverne til opgave skrive ud fra en af de tre former, resultaterne blev diskuteret i plenum.
Efter ønske fra eleverne (udtrykt i forbindelse med evaluering af forårets undervisning) lavede vi i efteråret en række litteraturtekniske forløb.
Marianne Ping Huang fra Århus Universitet rapporterede om sit forløb om fortælleteori: ”Vi så på typiske fortællegreb som 1. og 3. personsfortællere, eksplicit, implicit og rammefortæller og om fortælleren er pålidelig eller ej, central- og multiperspektiv, fokalisering og stemme – og især selvfølgelig hvordan disse greb konkret tilrettelægger fortælling, beskrivelse og personkarakteristik. Det vil sige, vi tog udgangspunkt i værker og uddrag af værker og ud fra, hvad der er på færde idem, satte vi begreber på i det omfang, vi havde brug for det.” De valgte uddrag stammede fra flg. værker: Gustave Flauberts Madame Bovary (1857), Alfred Döblings Berlin Alexanderplatz (1929), James Joyces Ulysses (1922) og Georges Perecs Espèces d’espaces (1974).
Frank Kjørup fra Københavns Universitet rapporterede om sit forløb i metrik, vers, rytme, klang og form: ”1. mødegang: Indføring i klanganalyse med øvelser i nærlæsning og diskussion af klangfænomener – allitteration, assonans, konsonans, prararim, omvendt rim og almindelig rim – i børnerim og klassiske lyriske tekster af Oehlenschläger, Schade og Sarvig. Formens psykologi: gestalt, prægnans og perception. Reflektioner over form, tradition og æstetisk reception: formkonvention, -allusion, -parodi og –fornyelse; form og indhold, tekstens stemning; oplæsning, oplæselighed og tone; inderlig og yderlig form. Klangens allestedsnærvær og betydning i dagligsprog, reklamesprog, men også i ikke-versificeret sprog: prosa. 2. mødegang: Indføring i versanalyse med øvelser i nærlæsning og diskussion af versfænomener – metrum, rytme, naturlig og metrisk betoning, skandering, notation, metrisk-rytmiske konflikter, pause, tryktab, enjambement – i samme tekster + Aarestrup. 3. og 4. mødegang: På baggrund af gennemgang af teori og analyse af klassiske tekster, nu praktisk læseværksted omkring elevernes egne tekster. Forfatterens evige grundspørgsmål: hvilken form befordrer hvilken kunstnerisk intention, indholdsmæssigt mv.?”
Endelig rapporterede Jens Peter Lund Nielsen om sit forløb i metaforik og metonymi: ”Af en ”indskrænket” retorik, siden romantikken og indtil den russiske formalisme, fik metaforen tildelt en uindskrænket rolle, byggende på fortrængning af billedsprogets andet aspekt, metonymien. Sprøgsmålet om grunden hertil blev gjort til diskussion fra begyndelsen af forløbet. Med duelscenen i Pusjkins Jevgenij Onegin læst som en meta-retorisk rivalisering mellem en poetisk subjektorienteret metafor på den ene side og på den anden side en prosaagtig metonymi, som helt eller delvis frakobler subjektet til fordel for nærhedsforbindelsers objektverden, fulgte vi så metonymiens menneskeligt set skandaløse figur, med dens konkrete komik, prosaiske forskydninger, objekt-eros og mangel på atropomorfistisk smiger, videre hos Flaubert og Baudelaire og i flugten nævnt, også hos Proust. Fra 20ernes russiske avantgarde med objektsprogets gennembrud i lyrikken hos Pasternak og filmskaberne Eisesstein og Vertov, diskuterede vi perspektiverne for tingenes opstand mod subjektiv hegemoni. Hos den russiske formalismes ligvist, Roman Jakobson så vi, parallelt med denne udvikling, metaforens suverænitet i poetikken, fra Aristoteles til Nietzsche, banebrydende brudt til fordel for en polariserende betragtning af troperne. Fra dens status som en af kritikken fortrængt undergrundsfigur, blev metonymien hos Jakobson tematiseret som selve sprogets anden pol, af ikke mindre betydning end metaforen. Angående metaforen gjorde vi dens moderne version som antonymisk figur til et gennemgående tema. Som ligehedsskaber mellem yderpoler så vi metaforen ophæve rummets og tidens tvingende kategorier og, hos Hemingway, Celine (og Taranthino), skabte identitet mellem eksempelvis ernæring og tilintetgørelse.”
Alle tre forløb var særdeles vellykkede.
I november afholdt vi sammen med Marianne Stidsen og hendes studerende fra Nordisk på Københavns Universitet et seminar om avantgardisme, modernisme og postmodernisme. Som en muligvis lidt skæv introduktion til seminaret læste Lars Skinnebach og Hans Otto Jørgensen tre danske romaner med eleverne. Det var Jens August Schades Kommodetyven (1939), Martin A Hansens Midsommerfesten (1946) og Hans Jørgen Nielsens Den mand der kalder sig Alvard (1970). Forbavsende nok fandt vi flere ligheder end forskelle ved de tre romaner. Ved selve seminaret var der oplæsning og oplæg ved digterne Niels Frank, Mette Moestrup og Lars Skinnebach, efterfulgt af paneldiskussion. Om eftermiddagen læste skolens andetårselever op og teksterne blev analyseret og diskuteret.
Endelig afholdt Tue Andersen Nexø og Lars Skinnebach i december et kritikerværksted omhandlende litterær essaystik. Formålet var at kultivere en ny generation af forfattere, som kan skrive kritiske artikler. I praktikperioden i januar skrev eleverne selv essay, blandt and
et om Sylvia Plaths lyrik, Steinar Opstads At samle øksene inn for kvelden og Chris Krauss I love dick. Essayene blev gennemgået i februat.
Som optakt til vores møde om foråret med forfattere fra Mellemøsten lavede Pia Juul, Merete Pryds Helle og Hans Otto Jørgensen i november-december en studiekreds. Jørgen Beck Simonsen fra Carsten Niebuhr Instituttet foredrog om Den islamiske verden og Henning Goldbæk om Edward Saids Orientalisme. Endelig fortalte Merete Pryds Helle om sit arbejde som arkæolog i Jordan.
Men mere om mellemøsten i min gennemgang af forårets undervisning.
Af efterårets øvrige aktiviteter skal nævnes et besøg af den japanske lyriker Shuntaro Tanikawa (f. 1931), som i anledning af forlaget Arenas udgivelse af et udvalg af hans digte var i Danmark. Pia Juul guidede eleverne igennem både xx i serien Borgens Verdenslyrik og den ny En Chagall og et blad, så de var forberedte til besøget. Det blev en fin eftermiddag.
Yderligere havde vi oktober besøg af en 2. g fra Bornholms Gymnasium. Hans Otto Jørgensen fortalte om skolen, flere elever læste op, spørgelysten var stor og der blev diskuteret livligt. Som de seneste år deltog andetårseleverne også i år i Litteraturfestivalen i Kolding med en oplæsning på Biblioteket.
Ved den årlige juleafslutning arrangeret af FOFU og Forfatterskolen i fællesskab var der som sædvanlig oplæsning ved årets debutanter blandt tidligere elever. I år drejede det sig om Maja Lee Langvad (årgang 2001-03) med xx, Sissel Bergfjord (2002-04) med xx, Anders Abildgaard (2002-04) med Sætninger og Rolf Steensig (2003-05) med Spejle og røg. Desværre kunne Lene Asp Frederiksen (2000-02) med I Multiverset Er Demokratiet Enevælde ikke være til stede, så det må vi have til gode til næste gang.
Foråret 2007
Udover kritiske essay arbejdede flere elever med oversættelse i praktikperioden i januar. Som tutorer var indkaldt Niels Frank (til Sylvia Plath), Claus Beck (til Kathrine Mansfield) og Farkhondeh Bazeghi (ny persisk lyrik). Claus Handberg vejledte en enkelt elev i en lille filmproduktion, mens flere især andetårselever holdt skrivefri.
I januar afholdt Forfatterskolen i samarbejde med Det franske Kulturinstitut og Goetheinstitutet et seminar om forfatteruddannelse. Fra skolens side var det tænkt som en slags lærernes efteruddanelse og jeg synes vi fik i hvert fald et vist udbytte. Især gjorde Thomas Geiger fra Litteraturcentret i Berlin indtryk med deres erfaringer omkring hvad der ville svare til et tredje år hos os, mens Josef Haslinger fra Leipzig Institut og deres ny BA-uddannelse til gengæld var temmelig skræmmende. De franske deltagere, Evelyn Plantier fra The House of Poets i St. Malo og Rivardo Montserrat fra Nantes var mere terapeutiske i deres tilgang til litteraturen og derfor lidt udenfor nummer. Dog kunne sidstnævntes arbejde med kollektivt producerede romaner måske også være et forsøg værd hos os. Jeppe Brixvold holdt på Forfatterskolens vegne et oplæg med udgangspunkt i blandt andet Blanchot om det litterære sprogs særegenhed i forhold til anden sprogpraksis. Oplæget vil i en udvidet udgave bliver udgivet i vores skriftserie LEGENDA i november. Undervejs i seminaret var der oplæsning i Møstings Hus ved Evelyn Plantier, Rivardo Montserrat, Josef Haslinger, Morten Søndergaard, Christina Hesselholdt og elverne Benjamin Lauterbach fra skolen i Leipzig og vores egen Ida Marie Hede.
Forårets tekstlæsning forløb i flere moduler. Alle lærere var involveret. I lighed med tidligere var der oplæg på ca. 20 minutter ved eleverne. Oplæggene handlede blandt om Hammershøj og Dreyer på Ordrupgaard, Thøger Jensens forfatterskab, Burroughs og Gysins cut-up teknik, Ionescos Enetale og Melvilles Bondefangeren.
Studiekredsen i forbindelse med vores møde med den arabisk litteratur fortsatte i foråret. Ellen Wulff fortalte én dag om konranoversættelse og tidlige arabisk poesi en anden dag om moderne arabisk litteratur, mens Moritz Scramm fortalte om migrationslitteratur med afsæt i tyske Feridan Zaimoglus forfatterskab. Peter Borum fortalte om æstetik og arkitektur. Endelig læste eleverne værker af den marokkanske forfatter Tahar Ben Jelloun, blandt andet Sandbarnet, ligesom de så Kirsten Delholms forestilling om samme.
Mødet med de arabiske forfattere fandt sted på Hald Hovedgaard. De fire forfattere var Yassin Adnan (lyriker og essayist fra Marokko), Joumana Haddad (lyriker fra Libanon), Hoda Barakat (prosaist Libanon) og Irahim Nasralla (lyriker og prosaist fra Jordan). Vi gennemgik deres værker i studiekredsen og diskuterede efterfølgende på Hald med forfatterne. Det var ikke lige til, det lykkedes aldrig rigtig at overvinde den kulturkløft, som tydeligvis var der fra begyndelsen. Det var vanskeligt at finde et fælles sprog, hvormed der kunne tales om værkerne, vi går nogen mere tekstnært frem end de er vant til, mens de omvendt - til stor overraskelse for os - mente vi var meget konservative i vores litteraturopfattelse. Dog fik vi på andendagen noget af et gennembrud og fra da af blev det ganske muntert. De to offentlige arrangementer med oplæsning af vore arabiske venner var desværre dårligt besøgt.
Forårets tværæstetiske forløb bar titlen Filmskitser under ledelse af Ph.d. studerende Maria Finn. Det foregik i samarbejde med de studerende hos Yvette Brackman fra Skolen for Mur og Rum på Kunstakademiet. Filmskitser tog udgangspunkt i skønlitterære tekster fra ”That Bowling Alley on the Tiber” af Michelangelo Antonioni. Teksterne fungerer som grundlag for Antonionis filmiske arbejde og giver indblik i hans arbejdsmetode. Eleverne fra de to skoler lavede efterfølgende deres egne film, som blev præsenteret på Kunstakademiets skoleudstilling.
Som afslutning på semestret havde eleverne valgt et forløb om Samuel Beckett, som Mikkel Bruun Zangenberg stod for.
Evaluering ved afgang og optagelse
I januar havde vi igen i år et meget velbesøgt Åbent hus arrangement, hvor Majse Aymo-Boot og Harald Voetmann læste op.
Som censorer ved evaluering af afgangselever var i år indkaldt Naja Marie Aidt og Lars Frost. Afgangsantologien, som igen i år udgives i samarbejde med Basilisk og Dansklærerforeningen bliver præsenteret ved en reception på skolen lørdag den 15, september kl. 15.
Ved optagelse af nye elever deltog Adda Djørup og Thomas Boberg som censorer. Der var 230 ansøgere – mod 210 i fjor – og vi optog otte elever, tre kvinder og fem mænd. Én har valgt at gøre sit speciale færdigt på Universitetet, hvorfor hun først starter pr. 1. september 2009.
Lille tillæg om skolens økonomi
Skolens regnskabsår følger kalenderåret og afspejler således ikke direkte undervisningsåret. Der er en forskydning. F.eks. inkluderer regnskabsåret en studietur til Sverige og ikke seminaret med de arabiske forfatter på Hald.
Regnskabet for perioden 1. januar–31. december 2006 udviste et overskud på 5.732 kr. Den samlede bevilling fra Kulturministeriet var på 2.700.000 kr. Hertil kom diverse tilskud – fra Kunstrådet og BG Bank – plus optagelsesgebyrer, i alt 82.000 kr.
Udgifterne fordeler sig groft sagt på tre områder: 1. administration, inklusiv lønninger, revision, forsikringer og IT, 2. husleje og 3. undervisning og undervisningsrelaterede projekter, herunder studierejse og evaluering ved henholdsvis optagelse og afgang af elever plus udgivelse af Forfatterskolens Afgangsantologi og vores skriftserie LEGENDA.
Adminstrationen kostede i runde tal 902.000 kr, huslejen var på 178.000 kr, mens der gik 1.701.000 til undervisningen.
Revisionen konkluderer i revisionsprotokollatet, at skolens rapportering om drift og resultater i årsregnskabet var retvisende, og at skolen i sin forvaltning havde taget skyldigt hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
Hans Otto Jørgensen, 19. juni 2007