Mens NATO bomber Beograd i foråret 1999 fører forfatteren dagbog om krigens og dagliglivets gang under Milosevic’ styre.

Den kontroversielle og nyskabende digter Forugh Farrokhzad levede i Teheran fra 1935 til 1967. Hendes forfatterskab vakte furore i Iran fordi hendes poesi skildrer kvindelig seksualitet. Hendes modernitet består ikke kun i den tematiske frigørelse; hun brød også med den persiske poesis formtraditioner.

Legenda 5 indeholder digte og prosa af fire forfattere fra Skt. Petersborg. Postmodernisme er den betegnelse, man i Rusland ville benytte. De udfylder dog begrebet på meget forskellig måde, fra Elena Shvarts idiosynkratiske religiøsitet til Arkadii Dragomoschenkos myndige, stilsikre satori til Alexander Ilianens glitrende fragmentarisme til Aleksandr Skidans teoristærke, præcise eklekticisme.

Uddrag

“Jeg skal nok sige det hele. Lad bare være med at spørge, hvad jeg vil begynde med, hvor jeg bor. Hvornår jeg begyndte at drikke, på hvilket tag jeg forstod, at en kvinde ikke kun er det der går på gaderne; og jeg vil ingenting sige. For jeg får altid lyset i øjnene.
Og hvordan skal jeg begynde? Hvordan skal jeg så begynde, hvis jeg altid får lyset i øjnene? Og jeg kan ikke se et eneste bogstav, hvis jeg ikke skal sove i mørkets lys.”

Arkadii Dragomoschenko

Krydsord er tredie nummer af Forfatterskolens skriftserie, Legenda. Nummeret beskæftiger sig med den amerikanske sprogdigtning, der opstod i 1970’erne, og som er beslægtet med den danske systemdigtning. Sprogdigterne som blev introduceret i Legenda 2: Nye Sætninger får her selv ordet i en række oversatte digte og tekster.

Bidrag af Michael Palmer, Carla Harryman, Charles Bernstein, Lyn Hejinian, Bob Perelman, Ray DiPalma, Ron Silliman, Rosmarie Waldrop, Barrett Watten, Leslie Scalapino og Susan Hove.

Uddrag

GUD

Ay chinga!
Klar sol skinner.
Gud kommer til syne.
Sæt jer ned, foran!

Jeg vil sætte
Dette ord her.
Sindet når
Det blandes.

Jeg vil
Høre dette ord.
Dum person,
Fisk, fisk, vand.

Bob Perelman

Sprogdigtningen bliver introduceret af Niels Frank og Per Aage Brandt, der også er redaktører af Legenda. Derudover indeholder nummeret artikler og essays af de vigtigste sprogdigtere, flankeret af to interviews med digterne Michael Palmer og Lyn Hejinian, som Forfatterskolen mødte på en studietur til San Francisco i 1999.

Uddrag

“Jeg tænker på dig – på engelsk – så tit og fortjent og dermed ønsket, en almindelig praksis, og tænker fortsat på dig, du som siden elisabethanerne – bortset fra Sterne og Joyce – i den grad har trolovet sproget med forestillingsevnen, og på Melville, om hvis Mardi kritikerne skrev i 1849: “et omstændeligt, kludret værk af uvis betydning eller ingen betydning overhovedet. Et miskmask … En historie uden fremdrift, uden proportion, uden slutning … uden mening! En ufordøjet masse af usammenhængende metafysik.” Ingen er mindre skødesløs end du, gør vanskelighederne mindre, selv om du er pakket godt ind i grammatik, i hvilken man almindeligvis skelner mellem syntaks og bøjningslære, hvoraf den sidste tager sig af ordenes bøjninger – bøjninger, der er rettet mod sproget selv er: en indadbøjning. Valgene er altid blevet formet og udført indefra. At vide er rigtigt og at vide er forkert. At glide er, eller kunne være, at nærme sig dig. (…)”

Lyn Hejinian: “Hvis det skrevne er skrift”