Studieordning

Studieordning for Forfatterskolen

Forord

Forfatterskolen er en selvejende institution i Kulturministeriets ressortområde, som varetager kunstnerisk

uddannelse i litteratur på højeste niveau. I henhold til Vedtægter for Forfatterskolen af 13. juni 2022 skal Forfatterskolen udmønte regler og mål for uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen rummer således en præcisering og nuancering af vedtægternes overordnede karakteristik af uddannelsens struktur, indhold og dens forskellige typer af evalueringer.

Studieordningen for Forfatterskolen beskriver først og fremmest rammerne samt de indholds- og kvalitetskrav, der skal opfyldes af de studerende, rektor, lærerne og andre undervisere.

Studieordningen får virkning fra den 1/7 2022 for alle de studerende, der er optaget på Forfatterskolen.

1. Mål for og indholdsbeskrivelse af fagene på Forfatterskolen

I vedtægterne af 13. juni 2022 er målsætningen beskrevet således: Forfatterskolen har til formål at tilbyde en forfatteruddannelse baseret på litterær, skriveteknisk kunnen, alment kendskab til litteratur, almen æstetisk debat, herunder en dialog med de øvrige kunstarter og erkendelsesområder, introduktion til og arbejde med alle skønlitterære genrer og virkefelter samt praktisk kendskab til forfatteres vilkår og arbejdsforhold.

Generelle målsætninger for undervisningen på Forfatterskolen:

1. Forfatterskolens fundament og udgangspunkt i skolens forskellige undervisningsforløb og øvrige engagementer er at understøtte og udvikle den enkelte elevs kunstneriske muligheder og talent.

2. Forfatterskolens forskellige litterære undervisningsforløb, hvad enten de drejer sig om tekstlæsningen af de studerende egne tekster eller f.eks. eftermiddagsundervisningens forløb om enkelte forfatterskaber, klassikerlæsninger, perioder, genrer eller nedslag i udenlandske litterære traditioner, skal sikre at den studerende møder litteraturen i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse, og at vedkommende møder den i dens kompleksitet og mangfoldighed med hensyn til såvel form (bl.a. hele genrespørgsmålet og de anvendte strukturelle og tekniske greb i øvrigt) som indhold (f.eks. hvilke etiske eller politiske spørgsmål teksten rejser).

3. Forfatterskolens undervisningsaktivitet i de forløb der beskæftiger sig med de andre kunstneriske udtryksformer, har til hensigt at give den enkelte elev et kendskab også til ikke-litterære erkendelsesområder og ikke-litterære æstetiske spørgsmål og løsninger.

4. Undervisningsforløbene i filosofi og andre mere teoretisk funderede fagområder skal sikre, at den enkelte studerende får kendskab til æstetiske, etiske, samfundsmæssige og erkendelsesmæssige problemstillinger.

Skolens overordnede formål udmøntes i mere specifikke undervisningsforløb, seminarer og studiekredse, hvis sigte varierer med de enkelte underviseres og studerendes kunstneriske prioritering samt de nye tendenser og udfordringer, der hele tiden vokser frem i litteraturen, i de andre kunstarter, i filosofien og etikken og videnskaben. Skolen søger hermed at tilgodese det syn på litteraturen, at den altid bliver til og må analyseres og forstås i et samspil med de øvrige dele af kulturen, med videnskaben og det sociale og politiske liv. For at etablere et nødvendigt og dynamisk forum for de studerende er det således vigtigt, at skolen med de bedst mulige undervisere tager udfordringerne op fra alle disse områder. Skolen skal over for eleverne sikre, at samfund, kultur, verden og liv imødegås med netop den sensibilitet som hører den litterære skabelse til og gøres til genstand for brede diskussioner af analytisk og teoretisk art.

Forfatterskolen og den undervisning som tilbydes undergår således hele tiden forandringer – det skal den gøre – både hvad angår lærerkræfter, fag og fokus inden for de grundlæggende fagområder, men sigtet er altid de kunstneriske skabelsesprocesser og det litterære formsprogs egenart.

2. Undervisnings- og studieformer

Undervisere
Skolens lærerkollegium består af rektor samt 3 faste lærere. Disse er alle udøvende, skønlitterære forfattere. Lærernes indbyrdes forskellighed ift. baggrund, uddannelse og litterær orientering sikrer den faglige dybde og bredde. Rektor udarbejder i samarbejde med lærerkollegiet semesterplaner på baggrund af ønsker fra de studerende og under hensyntagen til skolens vedtægter om diversitet i undervisningsforløbene.

Lærerkollegiet underviser i disciplinerne tekstlæsning i plenum, tekstlæsning i mindre skrivegrupper knyttet til hver enkelt lærer og somme tider strukturforløb (jf. nærmere specifikation nedenfor). Lærerne står desuden – for så vidt det øvrige undervisningsarbejde tillader det – til rådighed i forbindelse med individuel manuskriptvejledning. Lærerkollegiet organiserer endvidere forfattersamtaler, workshops, seminarer, studierejser og ekskursioner.

Derudover varetager rektor og lærerkollegiet varierende forløb i forbindelse med eftermiddagsundervisningen.

Den øvrige eftermiddagsundervisning som kan være både forelæsnings-, diskussions- og workshopbaseret varetages typisk af udefrakommende gæstelærere, f.eks. fra universiteter og de andre kunstskoler.

Uddannelsens struktur
Uddannelsen ved Forfatterskolen er af to års varighed. 1. og 2. års elever undervises sammen.

På et fællesmøde (skolerådsmøde) d. 23. februar 2022 blev det enstemmigt vedtaget at afgangselever (3. årselever) har mulighed for at deltage i eftermiddagsundervisningen i efterårssemestret efter deres afgang. Ligeledes blev det aftalt at afgangselever får deres nøglekort forlænget frem til nytår i året for deres afgang. Eftersom brugen af mentorordningen (se nedenfor) i vid udstrækning finder sted lige efter den afsluttende censurering, kan dette tidsrum ses som en et sidste ikke formaliseret 5. semester af uddannelsen.

Forfatterskolen har først og fremmest til opgave at udvikle de studerendes talent og deres evne til at fordybe sig i og dygtiggøre sig inden for det litterære felt, derfor er den individuelle vejledning en meget vigtig del af undervisningen. Det er tillige væsentligt, at de studerende får kendskab til de litterære teknikker, som litteraturen bygger på, hvad enten det er prosa eller lyrik.

Der lægges endvidere vægt på, at de studerende erhverver sig indsigt i litteraturhistoriske, æstetiske og filosofiske discipliner, især sådanne som ud fra forskellige synsvinkler har betydning for de studerendes egne kunstneriske aktiviteter. Fælles og individuelle gennemgange af den studerendes kunstneriske produktion udgør hovedhjørnestenen i skolens løbende arbejde.

Studiet er derfor først og fremmest koncentreret om udviklingen af den enkelte studerendes kunstneriske praksis og de tekniske og teoretiske forudsætninger, den bygger på.

Den almindelige undervisning udgøres af formiddags- og eftermiddagsundervisning to hele dage om ugen, i alt 12 timer, 12 uger pr. semester. Hertil kommer strukturforløb (tre ugers forløb), intro-uge, studietur (1-2 ugers varighed) samt ekstra timer til foredrag, seminarer, oplæsninger, teaterbesøg m.v. Den øvrige tid er beregnet til elevernes eget arbejde med at skrive tekster, samt til den forberedelse og læsning, som er nødvendig for at følge undervisningen.

Undervisningen kan opdeles i fem blokke:

1. Læsning af elevernes egne tekster, dels i tre timers sessioner i plenum (kaldet tekstlæsning), dels af møder i de mindre læsegrupper knyttet til hver lærer, dels i form af et længere skriveøvelsesforløb pr. semester (kaldet strukturforløb) og endelig som egentlig manuskriptvejledning af større sammenhængende tekstforløb. Denne del af undervisningen udgør hovedhjørnestenen i skolens arbejde. Tekstlæsningerne søger at åbne, diskutere, perspektivere og vurdere teksten på alle dens niveauer, fra den kunstneriske ambition over det indholdsmæssige til de mere tekniske eller genremæssige spørgsmål og helt ned til den enkelte sætning. I skrivegrupperne kan der læses med forberedelse samt læses længere manuskripter eller dele af disse. I Strukturforløbene fokuseres der på f.eks. genremæssige, tematiske eller formelle/strukturelle karaktertræk eller på ikke-litterære former (såsom podcast, poesivideo osv.), og der stilles spørgsmål som, hvordan organiseres stoffet i en roman, hvordan organiseres en digtsamling, hvordan arbejder en tekst med sine litterære figurer. Manuskriptvejledningen er individuel, forløber over hele året og tilgodeser på den måde både elevens øjeblikkelige formåen og vedkommendes potentiale.

2. Indføring i både dansk og udenlandsk litteratur, herunder f.eks. læsning af enkelte forfatterskaber, enkelte landes eller områders litteratur, periodelæsninger og genrehistorie. Endvidere stiftes bekendtskab med væsentlige tekstanalytiske redskaber til analyse af f.eks. metrik, stilfigurer og fortælleforhold.

3. Indføring i og eventuelt samarbejde med de andre kunstneriske udtryksformer, f.eks. arkitektur, billedkunst, dramatik, film og musik. Denne undervisning vil ofte være en blanding af seminarer med forelæsninger, studiekredse eller egentlige workshops.

4. Indføring i bredere idehistoriske problemstillinger, herunder f.eks. filosofiske og sociologiske spørgsmål samt indføring i generelle, æstetiske spørgsmål i filosofisk lys.

5. Indføring i og erfaring med hensyn til formidling af kunst og kultur. Bl.a. gennem oplæsningsarrangementer, arbejde med tidsskrifter, med elevernes egen afgangsantologi, med øvelser i oversættelsesarbejde, essaystik, podcast, lydkunst, performance og reportage.

Derudover har rektor og lærerkollegiet fastlagt et antal faste forløb i hvert semester. Disse er dog åbne nok til at de kan kobles sammen med de emner og temaer som de studerende selv vælger på de planlægningsmøder som finder sted i slutningen af hvert semester. Disse forløb bliver delvis varetaget af de faste lærere, delvis af udefrakommende lærerkræfter.

Efterårssemestrets faste forløb:

1. Læsninger af læsninger, hvori lærere og studerende sammen læser skiftende forfatteres læsninger af andre forfattere (ved skolens faste lærere)
2. Læse/skrive workshop (faste lærere eller udefrakommende)
3. Klassikerlæsninger (ved skolens faste lærere)
4. Filosofi (udefrakommende undervisere)
5. Teknik-forløb (udefrakommende undervisere)

Forårssemestret:

1. Samtale om skriveproces (ved skolens faste lærere plus evt. udefrakommende undervisere)
2. Klassikerlæsninger (ved skolens faste lærere)
3. Filosofi (udefrakommende undervisere)
4. Teknik-forløb (udefrakommende undervisere)
5. Forfatteres liv og arbejdsvilkår (ved skolens faste lærere plus evt. udefrakommende undervisere)

Forfattersamtaler
I løbet af de to år uddannelsen varer vil skolen invitere forfattere fra ind- og udland til at præsentere deres værker. Disse kollegiale møder giver mulighed for udveksling af de særlige kunstneriske erfaringer, der hører litteraturen til.

Workshops
Workshops er en projektorienteret undervisningsform af kortere varighed. Ofte kan det være en udefra kommende gæstelærer, der forestår og formulerer program og målsætning for den enkelte workshop. En af de store fordele ved denne undervisningsform er, at de studerende herved får indsigt i og erfaringer med andre måder at arbejde med kunstneriske og teoretiske problemer på. Hertil kommer, at de studerende med denne undervisningsform opnår et direkte kendskab til gæstelærerens specifikke og individuelle kunstneriske metoder, arbejdsformer og udtryksmåder.

Seminarer
Seminarer er større arrangementer med deltagelse af danske og ofte udenlandske forelæsere. Seminarerne planlægges i nogle tilfælde i samarbejde med andre institutioner eller partnere, f. eks. en eller flere af de nordiske forfatterskoler, et dansk universitet eller en af de andre kunstskoler. Seminarerne kan evt. dokumenteres i bogform i skolens skriftserie kaldet Legenda.

Studierejser
En vigtig del af undervisningen på Forfatterskolen foregår på studierejser til såvel europæiske som oversøiske rejsemål. Disse rejser bliver grundigt forberedt gennem forelæsninger og/eller studiekredse. På rejserne får de studerende mulighed for direkte at møde litteraturens aktuelle strømninger og udvalgte forfattere i de pågældende lande, som undertiden forestår workshops og oplæsninger. Rejsedeltagerne får derved værdifulde erfaringer med oplevelser af andre litterære miljøer og indfaldsvinkler. Tillige bidrager oplevelsen af helt andre kunstneriske, kulturelle og samfundsmæssige traditioner til en dybere forståelse af internationale, kulturelle sammenhænge. Det er vigtigt, at de studerende også møder litteratur og kultur i lande uden for Europa og USA, f. eks. fra Afrika og Asien. Derudover er den personlige konfrontation med vigtige forfatterskaber af helt afgørende betydning for udviklingen af den individuelle kunstneriske viden og praksis.

Ekskursioner
Skolen kan foretage ekskursioner. På disse ekskursioner besøges aktuelle teatre, kunstudstillinger, filmforevisninger med videre, der er særligt relevante for den kunstneriske og faglige debat og for undervisningen på skolen.

Mentorordningen

I 2016 indførtes en mentorordning på Forfatterskolen, som giver de studerende mulighed for at vælge en mentor fra starten af deres andet år på skolen frem til perioden lige efter endt uddannelse – ofte en erfaren forfatter efter eget valg. Det er en mulighed for en læsning uden for skolens normale institutionelle rammer, og for så vidt en klassisk vej for unge forfattere.

3. Studiemiljø

Arbejdet for at frugtbart og trygt studiemiljø er en afgørende del af Forfatterskolens virke. De månedlige fællesmøder (indført november 2018) med løbende evalueringer af undervisningen er allerede blevet en vigtig del af skolens daglige liv, og det andet af en række studietjek gennemført i samarbejde med Studenterrådgivningen blev afholdt i februar 2022.

Et andet tiltag til styrkelse af studiemiljøet er de to supervisionssessions pr. semester som lærerkollegiet har (for tiden med Studenterrådgivningen). Den styrkelse af lærerteamet som de betyder er af stor vigtighed for de ansattes indbyrdes forståelse og dermed for den ramme som vi sammen er i stand til at give skolens studerende.

Endnu et afgørende tiltag ift. det løbende arbejde med studiemiljøet er planerne om et efteruddannelsesforløb med henblik på at ruste lærerkollegiet til at håndtere problemer med f.eks. mikroaggressioner i det felt af undertrykkelsesmønstre der er indlejret i samfundet (intersektionalitet). Det gælder f.eks. i forhold til race, køn, samfundsklasse, handicap og etnicitet.

4. Evalueringernes antal, form og placering i uddannelsen

På Forfatterskolen evalueres den enkelte studerendes arbejde løbende ved tekstlæsningerne. Derudover foretages to afgørende evalueringer, nemlig dels ved optagelsen af nye studerende og ved studiets afslutning.

Optagelsen
Beslutning om optagelse af nye studerende ved Forfatterskolen træffes af Forfatterskolens optagelsesudvalg efter en konkret vurdering af ansøgernes selvstændige arbejder. Denne udvælgelsesprocedure tager form af en intens og detaljeret diskussion af de enkelte ansøgninger; den forløber over 3-4 måneder i forårssemestret og er et vigtigt evalueringsinstrument, der tilsikrer at optagne studerende er på et højt litterært niveau og er kvalificerede til at gennemføre studiet. Vurderingen foretages af et optagelsesudvalg, som består af rektor, skolens faste lærere, samt to eksterne censorer. Det nuværende tal for optagelse er i størrelsesordenen 6-10.

Løbende evaluering
Rektor og de faste lærere foretager i årets løb flere evalueringer af den enkelte studerendes arbejde og aktivitetsniveau. Det sker både løbende i de forskellige tekstlæsningsfora og i form af en individuel samtale i slutningen af hvert semester.

Afgang med ekstern censur
Evalueringen ved afslutningen af uddannelsen foretages af skolens rektor, den af de faste lærere som pågældende studerende har som læsegruppelærer samt en ekstern censor. Den studerende præsenterer i samråd med rektor og den faste lærer et eller flere værker, almindeligvis omkring 80-90 sider, der anskueliggør den studerendes kunstneriske og faglige niveau. Disse sendes til den eksterne censor ca. en måned før censureringen finder sted.

Censureringens form er todelt og består dels i en samtale af ca. en times varighed, dels i en skriftlig udtalelse formuleret af censor. Til stede ved samtalen er censor, rektor, læsegruppelærer og den pågældende studerende. Samtalen indledes med et mundtlig oplæg fra censor. Den skriftlige evaluering – som efterfølgende gives til den studerende – skal indeholde en læsning (dels analytisk beskrivende, dels perspektiverende) og en vurdering af den studerendes kunstneriske ambition og arbejde. Forfatterskolen gemmer disse udtalelser i sit arkiv.

Jævnfør skolens vedtægter vil den afsluttende evaluering i altovervejende grad vægte elevens kunstneriske færdigheder.

Evaluering af undervisningen
Hver måned foretages der en mundtlig evaluering af undervisningen på Forfatterskolen. Den finder sted ved de såkaldte fællesmøder. Evalueringen foretages af elever, lærere og rektor i forening. Der skrives referat af fællesmøderne, som i øvrigt sikrer den løbende dialog om og arbejdet med at udvikle skolens undervisning og studiemiljø og som i øvrigt også behandler diverse praktiske sager og spørgsmål. Skolerådet, som udgøres af fire repræsentanter for de studerende samt skolens lærerkollegie, har sit sæde ved disse fællesmøder, men kan hvis påkrævet samles uden for dette regi.

4. Deltagelse i undervisningen, mødepligt mv.

1. På Forfatterskolen er der mødepligt til al undervisning. Ved fravær på over 20% kan den studerende af rektor erklæres for ikke studieaktiv. Det kan medføre, at den studerende ikke kan fortsætte på skolen. En eventuel klage over en afgørelse skal stiles til Skolerådet.
2. Rektor kan dispensere fra denne regel, hvis den studerende har et særligt vigtigt kunstnerisk eller teoretisk projekt, eller hvis der er sygdom og personlige problemer.

Godkendt af Forfatterskolens bestyrelse på møde af 13. juni 2022 og af Skolerådet ved fællesmødet d. 2. juni 2022.

Til toppen