Arabiske stemmer
Tirsdag d. 23. november 2021, kl. 19 – 21
ARABISKE STEMMER
Det arabiske sprog – så mange dialekter, så stort et sprogområde, så dyb en historie. På Forfatterskolen åbner vi dørene for et møde med fire meget forskellige digtere og forfattere fra den arabiske verden: syriske Hanadi Zarka, hvis poesi råt for usødet og med stor direkthed fortæller om livet i krig og om kvinders vilkår; marokkanske Abdellah Taïa, der i sine otte romaner ofte har arbejdet med autobiografisk materiale; irakisk-danske Duna Ghali, hvis fintmærkende digte og prosa berører hverdagen og livet i eksil og syrisk-danske Odai al-Zoubi, hvis noveller og essays subtilt registrerer hvordan det almindelige liv fortsætter under krigens eller eksilets forandrede forudsætninger. Naja Bjørnsson, der er cand.mag i arabisk og også er Zarkas oversætter til dansk, vil moderere aftenen.
Forfatterbioer
Hanadi Zarka er en digter født i 1974 i Syrien, hvor hun fortsat bor. Hanadi Zarka har siden den syriske krigs udbrud skrevet digte om livet i krig, med alt hvad det indebærer af død, ødelæggelse, ensomhed og uforløst begær. Hun har tidligere skrevet om Alzheimers, som hendes mor blev ramt af, og om kvinder “af kød og blod” og ikke som mandligt objekt. Hanadi har vundet tre arabiske litteraturpriser og hendes digte er udkommet på fransk, tysk, hollandsk, engelsk og dansk. Særligt bemærkelsesværdige udgivelser: Jeg så en bleg sky, hørte sort regn (2018), Livet er roligt i vitrineskabet (2016), Alzheimers (2011). Et uddrag af Livet er roligt i vitrineskabet (2016) blev bragt i det litterære tidsskrift Texas Longhorn (2017).
Udvalgte værker på dansk:
Alzheimers, digte, Korridor & Heteroptiske Forlag, 2011
Livet er roligt i vitrineskabet, digte, Forlaget Harpyie, 2020
Abdellah Taïa er født I Rabat, Marokko, I 1973. I en stor familie i beskedne kår. Han var den første arabiske forfatter og filminstruktør som offentligt erklærede sin homoseksualitet. Han har skrevet ni romaner på fransk, som er oversat til adskillige sprog, herunder Salvation Army (2006), An Arab Melancholia (2008), Infidels (2012) og Celui qui est digne d’être aimé (2017), La vie en lente (2019). Hans roman Le jour du Roi blev tildelt den prestigefulde franske Prix de Flore i 2010. Hans romaner har været shortlistet adskillige gange til prestigefulde franske priser såsom le Prix Goncourt, Le Prix Renaudot og le Prix Médicis. Salvation Army var hans første film som instruktør. Den blev udtaget til the Venice Film Festival 2013 og vandt den store pris ved Angers Film Festival i 2014. Hans roman A country for dying (2015), oversat til engelsk og udgivet af Seven Stories Press i 2020 vandt for nylig den prestigefulde Pen America Literaty Award 2021. I Danmark udgives hans bøger af Forlaget Arvids.
Udvalgte værker på dansk:
Det langsomme liv, roman, Forlaget Arvids, 2019
Den der fortjener at blive elsket, brevroman, Forlaget Arvids, 2018
Arabisk vemod, roman, Forlaget Arvids, 2016
Englene fra Frelsens Hær, roman, Forlaget Arvids, 2015
Duna Ghali er en irakisk-dansk forfatter, digter og oversætter. Hun er født i Basra, Irak i 1963 og bosat i Danmark siden 1992. Hun debuterede på arabisk i 1998 med novellesamlingen Krigens bog (Harb-nâmeh). Hendes danske debut var den dansk-arabiske tekstsamling Sene opdagelser, små sejre (2004). Hun har udgivet kortprosa, romaner og digte på arabisk og dansk og derudover oversat en række danske værker til arabisk. Hun har modtaget stipendier, arbejdslegater og rejselegater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.
Udvalgte værker på dansk:
Skæringspunkt, roman, Forlaget Per Kofod, 2012
En have med duft af mand, digte, Samleren, 2007
Sene opdagelser, små sejre, digte, Samleren. 2004
Odai al-Zoubi er forfatter, journalist og oversætter, født i Damascus i 1981. Han er uddannet i filosofi fra Det Libanesiske Universitet i Beirut og University of East Anglie, Norwich, hvorfra han har sin ph.d. Har har udgivet tre novellesamlinger på arabisk på Al Mutawassit Publications. I foråret 2019 fik han udgivet sine første noveller på engelsk i in The Common (Issue No. 17, Arabic Stories from Syria). Hans novelle The Trial of the Cold North, som også er oversat til fransk, hollandsk og dansk, blev udkåret til Best Asian Short Stories 2019. Al-Zoubis artikler findes på engelsk i openDemocracy, og hans arbejder er trykt i danske, hollandske, franske, tyske og spanske udgivelser. Han skriver også (på arabisk) for det syriske kulturwebsite website Al-Jumhuriya. Han er for tiden baseret i Malmö.
STED: Forfatterskolen, Peder Skrams Gade 2A, 1., 1054 København K
Kl: 19 – 21
Fri entré